Jeg har gennem længere tid været i gang med renoveringen af min MG´s instrumentpanel, og nu er tiden vist kommet til at jeg fortæller lidt om, hvordan tingene skrider frem.

Instrumentpanelet trængte til en lakering, ligesom at der var adskillige småbuler og skævheder, som jeg har rettet og spartlet.

Da min bil er en mark I model, er den udstyret med det mest attraktive af de forskellige typer instrumentpaneler, som MGB gennem dens 18 års produktionsperiode blev leveret med. Det simple stålpanel er lakeret i en tidstypisk finish, som normalt omtales "crackle black". Overfladen skal formodentlig imitere skind ved hjælp af en lakering med en sort "rynkemaling", eller "wrinkle paint" som er det navn den forhandles under.

Det kræver lidt teknik at få et godt resultat med denne type lak, og jeg vil her prøve at fortælle om processen, så andre kan lære af mine erfaringer og fejltrin.

Jeg startede naturligvis med at rense den gamle lak af, så jeg kunne få et overblik over buler og rustangreb. Der er mange krinkelkroge, så der var brug for et udvalg af roterende stålbørster.

Bulerne blev rettet og spartlet ud. Det var klappen til handskerummet der var værst medtaget. Derefter blev alle dele grundet og sprøjtet med lidt filler for de sidste ujævnheder. Inden lakeringen med "crackle black" kunne begyndes, blev det hele malet sort med en satinmat overflade.

Malingen til rynkefinishen blev købt hos Moss. Den var fra et firma der hedder Hycote, men jeg ved at Plastikote også laver en maling til formålet. På mgexperience.com kan jeg læse at opskriften på et godt resultat er forskelligt for de to fabrikater, så det kan på det kraftigste anbefales at følge anvisningen på dåsen nøje!

Jeg købte to dåser, og det rakte kun lige. Skulle jeg gøre det igen, ville jeg købe en tredje, så der blev mere at øve sig med.

I korte træk er fidusen at lægge to eller tre lag maling på med nøjagtigt ti minutter imellem hvert lag. Derefter skal man for Hycotes vedkommende vente fire timer, hvorefter det sidste lag lægges på. Det er dette sidste lag som gør hele forskellen. På billedet kan man se det stykke blik jeg brugte til at øve mig på. Den venstre del er malet tre gange, og den højre del har fået sidste gang. Under sprøjtningen er det vigtigt at holde en god afstand til emnet, og så hellere arbejde vådt-i-vådt over flere gange frem og tilbage på panelet, istedet for at sjaske et tykt lag på fra venstre mod højre. Laver du en "løber", er der ingen vej uden om en total afslibning, og forfra igen.

Den allermest vigtige faktor for resultatet er temperaturen. Den skal mindst være 25 grader, og her kan man ikke springe over hvor gærdet er lavere. Sprøjter man panelet når der er blot et par grader under de 25, er der stor risiko for et skjoldet og uensartet resultat. Jeg brugte en hårtørrer for at lune blikket lidt op inden lakeringen, og fik god hjælp af en varm sommerdag, men alligevel kunne jeg se tydelig forskel på det arbejde jeg lavede i 26 graders varme, og det jeg lavede dagen efter, hvor det nu var et par grader koldere.

Efter det sidste lag kommer rynkeeffekten omgående, men lakken tørrer langsommere end normal spraylak, og rynkerne udvikler sig i hele tørreperioden. Igen er det vigtigt at panelet tørrer op i en relativt høj temperatur. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og glæder mig til at begynde at montere mit nylakerede instrumentpanel med kontakter og ure.