En hingst i tanken.

Dagen i dag var årets hidtil varmeste, og slog dermed rekorden fra i går. 30,8 grader i skyggen.

Jeg tog MG´en på arbejde, og den opførte sig pænt. Jeg var lidt på vagt, for da jeg tog en aftentur med Peter i tirsdags, havde jeg en fornemmelse af, at noget var lidt skævt. I går aftes fik jeg synkroniseret karburatorerne lidt bedre, og fik samtidig tomgangen ned i nærheden af de 1200 omdrejninger.

Da begge SU´er nu er med fra starten af, er bundtrækket blevet en tand mere jævnt. Jeg ender dog nok med at sende bilen til en specialist, som en gang for alle kan grundindstille ventiler, tænding, og karburering. Det er min fornemmelse, at der er en del at hente, hvis man er i stand til at få justeret motoren korrekt ind.

I dag har jeg dog, helt uden hjælp fra eksperter, opnået en mærkbar forbedring af moment og smidighed fra motoren. Da tankmåleren under hjemturen fra job nærmede sig "E", drejede jeg ind til Shell, og investerede i 35 liter "V-Power 99 oktan". Jeg vil gerne anbefale produktet på det varmeste.

De ekstra oktaner er lige noget, som passer MG´en. Motoren er konstrueret til datidens benzin, som ved hjælp af en farlig masse ætylbly var i stand til at holde et oktantal på omkring de 100. I dag bruges bly heldigvis ikke længere i benzin, og moderne biler er ikke så kræsne, så oktantal på sølle 92 og 95 har længe været anset for tilstrækkeligt. I fine gamle biler, som altså var bedre vant, resulterede de lave oktantal i tændingsbanken og eftertænding, hvis man ikke investerede i dyre additiver med oktanbooster, eller skamskruede tændingen så langt tilbage, at det kunne mærkes radikalt på ydelsen.

Shell lader kunderne betale for de sidste fire oktan, men jeg vender aldrig tilbage til "normal" benzin. Jeg vil også gerne sponsorere et par kroner til et firma, som er i stand til at lave så lækker en reklame som denne: http://www.youtube.com/watch?v=7PzftQO5Px8 Skru endelig godt op for lyden.

En anden MG relateret investering har været en helgarage i nylon. Køn er den ikke, med sine fluorocerende refleksbånd, men den er indkøbt for at skåne især kabinen imod solen. Jeg vil være ked af at se mit røde interiør falme, og sæderne har heller ikke godt af at blive gennembagt. Til kr. 129,- virker den faktisk til at være i en sober kvalitet, og der følger endda en lille pose med til opbevaring i bagagerummet.

Så er vi kommet ind i maj måned, og jeg hygger mig stadig med de småopgaver, som er tilbage af restaureringen af min MG.

Til min hjelm har jeg, for snart længe siden, indkøbt et sæt lyddæmpende måtter, som i den mellemliggende periode har været stuvet væk i bagagerummet. Nu skulle de på plads, hvor de hører hjemme.

Jeg besluttede mig for, at det tingene nemmere ville lykkes, hvis hjelmen blev afmonteret, og som tænkt, så gjort. Det gik nemt, og da først hjelmen blev lagt til rette på spisebordet, var der ingen ben i at klæbe filtmåtterne på med kontaktlim.

Så er det vist på tide at komme i gang med MG´en, så dette kan blive sommeren, hvor den kommer ud at køre.

Bilen er blevet vendt på tværs i garagen, så der er bedre plads omkring den, og den er blevet løftet på bukke, så hjulene kan komme af. De har altid trængt til den store omgang, og nu skal det altså være. Jeg har været heldig at finde en brugt femte fælg, for der mangler et reservehjul i min MG´s bagagerum.

Efter råd fra min autolakerer Jean Ditlev, bliver fælgene ikke sandblæst, men i stedet håndslebet, for at bevare så meget som muligt af den oprindelige maling. Det er et pillearbejde, men heldigvis er vejret fint og lunt, så jeg kan stå udendørs.