Jeg opgav ideen med at låne værktøj med til Åbyhøj, og hentede i stedet gearkassen med til Randers. Det viste sig at være en rigtig god ide, for med god hjælp fra mine kolleger David og Lasse, tog det ikke 15 sekunder at spænde flangemøtrikken af. Jeg benyttede chancen til at rense gearkassen indvendigt for gammelt (magnetisk) slam, og fandt ved den lejlighed ud af, at det bageste leje var tjenligt til udskiftning. Jeg nåede ikke at få samlet gearkassen igen i aften, men det må blive en af de nærmeste dage i stedet.

To skridt frem og et tilbage, (mindst). I dag blev jeg færdig med at sandblæse fronten, så det blev muligt at skrue forbroen tilbage på plads. Det gør det lidt nemmere at flytte bilen, når alle fire hjul er på plads. Det har gennem et stykke tid været et tomandsarbejde, oftest med min far i rollen som stærk mand.


Jeg fik også tævet den flade plade over forreste tværvange nogenlunde i facon, så min oliekøler for eftertiden kommer til at sidde pænt lige igen.

Da vejret ikke længere var til udendørs pladearbejde, gik jeg indenfor for at ompakke gearkassen, som i et stykke tid har været delvist adskilt efter rengøring. Da jeg skulle montere fordækslet, viste det sig, at bundakslen kiggede cirka 10 cm frem fra sit hul, og det var ikke muligt at presse den tilbage på plads, så noget har forskubbet sig inde i gearkassen. Der var ikke andre muligheder end at skrue de to halvdele af gearkassen fra hinanden, for at finde delen der blokerede.

Jeg har ikke en top der passer til flangemøtrikken, så jeg forsøgte med en 30 mm top, som umiddelbart er den der kommer nærmest. Det viste sig dog hurtigt at være totalt umuligt at få flangen af med det forhåndenværende værktøj, så jeg håber på at kunne låne mig til det nødvendige på jobbet.

Det er halvsent fredag aften, og jeg skriver første indlæg i min nye blog. Det er meningen, at man her på siden vil kunne følge den del af min hverdag som jeg bruger på min hobby. Min MGB fra 1966.

Først lidt om bilen, og om hvordan det er kommet så vidt. GHN3L100486 er en af de mange MGB´er der blev eksporteret til USA, nærmere bestemt Californien. Det tørre varme klima har bevaret karrosseriet i en næsten rustfri tilstand, og ihvertfald mange gange bedre, end hvis bilen havde kørt i vores del af verden. Billedet viser hvordan bilen præsenterede sig på KH Tradings hjemmeside i efteråret 2002. Den kunne ikke køre, og så temmelig medtaget ud, men den var i det store hele komplet, så jeg købte den.

I løbet vinteren 2002 blev MG´en kørende igen. Billedet er fra den kolde aften mellem jul og nytår, hvor vi for første gang kunne køre en lille tur. Bilen kørte kun på den ene karburator, og bremserne var tæt på at være virkningsløse, men efter at have skubbet bilen rundt i tre måneder, var det stort bare at kunne flytte sig ved motorkraft.

Juli 2003 blev min MG endeligt synet og godkendt til at køre med danske nummerplader. Jeg nåede at have nogle gode oplevelser med den, inden vejret blev så køligt, at den måtte stilles væk for vinteren.

Det var fra starten meningen, at jeg ville lave en "kørende" restaurering af MG´en. Altså en restaurering, som aldrig blev mere omfattende, end at man stadig kunne køre i bilen. I det tidlige forår 2004 blev denne plan skrottet, for det englænderne kalder en "might as well" restaurering. Jeg besluttede mig for at give den hele turen!

Og her er så et billed af, hvordan min MG så ud i sidste uge.

Karrossen er adskilt totalt, og jeg er i gang med at lave de sidste forberedelser til at sende bilen til maler. Jeg håber meget, at bilen bliver lakeret inden for den næste måned, men tidsplaner har det med at skride med tiden, så måske skal jeg bare være tilfreds, hvis jeg når at få det gjort, inden jeg igen skal stille den i garage for vinteren.