torsdag, august 11, 2005

Jeg fik samlet gearkassen færdig efter arbejdstid i dag. Alt gik glat, og alle fire gear er der stadig! Jeg har ikke lavet deciderede reparationer, da den faktisk fungerede fint inden adskillelsen, så jeg har begrænset mig til en ompakning, og naturligvis en grundig rengøring.

På søndag tager jeg til Åbyhøj for at fortsætte hvor jeg slap for snart længe siden, med sandblæsning og andre forberedende øvelser, inden karossen ryger afsted til pladesmed og maler.

I vinters startede jeg på ombetrækningen af læderet på sæderne, men blev aldrig helt færdig. Det er min plan, at dette job skal fortsættes snart, så sæderne kan blive færdige, og dermed yderligere en af de løse ender kan afsluttes. Mere om det i en af de kommende poster.

Ingen kommentarer: