I frokostpausen tog Thomas og jeg ned til Jeans malerværksted. Anledningen var en håndfuld huller i skærme og vanger, som Jean ikke var så vild med et spartle hen over. Hullerne mente han i øvrigt stammede fra beskydning i Mg´ens tidligere opholdsland. Thomas kunne dog tilbagevise teorien om en "drive-by shooting" med oplysningen om, at det blandt klamphuggere er en ret almindelig metode til at sikre fastgørelsen af store mængder spartelmasse på lodrette karrosseriflader.

Hullerne blev lukket, men ikke uden at det på et tidspunkt var ufrivilligt meget spændende. Ved hjælp af en gnist fra Thomas´svejseværk, blev afdækningspapiret under bilens bund antændt, og producerede en overgang et nydeligt bål på værkstedsgulvet. Dette skabte en del opmærksomhed blandt de ansatte på Jeans malerværksted, da man åbenbart på sådan en virksomhed omgiver sig med en del materialer, der ikke just er gearet til flyvende gnister og åben ild. Faren blev dog hurtig afværget ved hurtige reflekser og energisk dans på stedet i sikkerhedssko. På billederne er branden forlængst slukket, men asken kan endnu skimtes.