Gennem Stines og mit medlemsskab hos kunstmuseet ARoS i Århus fik vi invitationer til et aftenarrangement forleden, i forbindelse med den nyåbnede udstilling "Racing Cars - the art dimension". Stine var dog storsindet nok til at give sin invitation videre til Peter, så han sammen med vores far kunne komme med ind og se racerbiler fortolket og præsenteret som kunstværker.

Om biler er kunst, og dermed hører hjemme på et kunstmuseum, vil jeg nok betegne som en stramning, men efter min mening er der ikke noget problem i at betegne et godt bildesign som en form for brugskunst, og så kan det vel godt forsvares at parkere nogle af de bedste eksempler fra de seneste 70 år i underetagen på et af landets bedste kunstmuseer.

Kunstværker eller ej, så er det en flot udstilling af enestående og sjældne banevogne, hvoraf de fleste er udlånt af den berømte Donnington Collection. Kunstneren Ingvar Cronhammar har stået for installationen, som giver mulighed for de besøgende at komme tættere på bilerne end et normalt bilmuseum normalt vil gøre.

Noget der slog mig under besøget, var, at man ved at gå så tæt på bilerne pludseligt kunne dufte hver enkelt. Gamle biler dufter på en særlig måde. Peter kunne også genkende duften fra hans Spitfire fra ´71, med sin blanding af olie, benzin, gammelt vinyl, og mug. Nye biler dufter aldrig på samme måde, uanset fabrikat eller kilometertal. Lige nu er min MG alt for ren og nymalet til at dufte af noget som helst, især da interiøret med lædersæder og store vinylflader ikke er monteret endnu, men da jeg købte den duftede den nøjagtigt som udtillingens gamle Lotus og McLaren biler. Jeg håber at fremtidens køreture vil kunne genskabe den patina af duft som er gået tabt ved restaureringen.