mandag, marts 19, 2007

Så er begge døre samlet. Beslaget på den venstre bageste rudeføringsskinne blev punktsvejset, og ruden blev monteret. Venstre dør var en endnu større opgave end den højre, med hensyn til justering. Ruden gik alt for stramt i skinnerne, og trekantruden gik imod forruden når døren blev lukket. Problemet blev løst ved at vride trekantrudens ramme i facon, så tingene nu passer bedre sammen. Ruderammen er på mark I modellerne lavet af forkromet messing, så de lader sig nemmere forme på denne måde, end de senere, som er lavet af rustfrit stål. Nu mangler jeg kun at montere et sidespejl, og så kan de røde dørbeklædninger monteres.

Ingen kommentarer: