Mine overvejelser omkring patentpladen bag førersædet endte med at jeg mejslede den af i dag. Godt det samme, for bag den var karrossen i en sørgelig forfatning. Pladen var ikke værd at gemme. Den gik i stykker ved afmonteringen, og var flere steder pergamentagtigt tynd og skrøbelig.Bagklappen blev sat tilbage på plads i dag. Den er ikke 100% i orden endnu, men den er mindst i vejen når den er skruet på bilen. Næste opgave bliver hjelm og døre. De har den mystiske matsorte lakering, som dækkede halvdelen af bilen, da jeg købte den. Lakken virker tynd, og er fregnet af små rustsår, så jeg overvejer at slibe ned til bart metal. Mere om det senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar