søndag, april 15, 2007

Opdatering på uge 15.

Vejret har langt det meste af ugen været fantastisk. Jeg har brugt flere aftener i garagen, og nu sker der virkeligt noget. Dynamoen og tændspolen er på plads, og som det sidste er køleren også monteret. Monteringshullerne i kølerpanelet skulle tilpasses en smule, da de ikke længere passede til inderskærmene, efter det temmeligt omfattende pladearbejde der blev lavet for snart to år siden.

Så vidt jeg husker tog pladesmeden inden svejsningen hensyn til kølerpanelets huller, men jeg har mistænkt motorens vægt for at være skyld i at inderskærmene er trukket en smule ind mod midten. I hvert fald virkede det som om, at bilen var en anelse for smal der hvor kølerpanelet skulle boltes på.

Ventilationsanlægget er også næsten koblet til kølesystemet, men jeg har opdaget at jeg har købt to spændebånd for lidt, så inden jeg kan lukke kølevæske på systemet, er jeg nødt til at have bud til Moss.

Ingen kommentarer: