Succes, og katastrofe.

Under et besøg i Hobro hos min svoger Peter, blev gårsdagens genvordigheder med startproblemet vendt. Han var overbevist om at fejlen lå i tændingen, og mente at jeg skulle kigge på tændingsrækkefølgen. For langt de fleste firecylindrede biler hedder passwordet til tændingssystemet "trettentoogfyrre", og det henviser til rækkefølgen de fire tændrør modtager en højspændingspuls fra strømfordeleren: 1 - 3 - 4 - 2.

Forinden var jeg selv kommet i tanke om, de to SU-karburatorer aldrig var blevet grundjusteret efter monteringen. De havde som alle andre smådele været afmonteret for renovering, og det viste sig også at den ene dyse var skruet næsten i bund, og den anden stod i en tilfældig mellemstilling. Når man skal have et udgangspunkt for justering af en SU HS4 karburator starter man med at afmontere "klokkerne" og pille stemplerne op. Så kan man kigge ned i karburatoren og se toppen af dysen. Derefter skruer man dyserne op, så de flugter med "broen" i bunden af karburatoren. Man burde vel ideelt set bruge en mikrometerskrue, men bunden af en skydelære kan også bruges som retteskinne. Hovedsagen er at begge karburatorers dyser står lige højt. Dernæst skruer man dysernes justeremøtrikker præcist to omgange ned. Man kan mærke møtrikken med en speedmarker så man holder styr på hvor langt man er nået. Med denne grundjustering kan man efter sigende altid starte, og så er der kun optimering tilbage. Da jeg havde stillet mine karburatorer ind, var det tid til at kigge på tændingen igen.

Med Peters mantra "trettentoogfyrre" i hovedet, kontrollerede jeg at tændingen var "på mærkerne" endnu. Alt var i orden. Jeg havde sat prøvelampen til at tænde på cylinder nr. 1, otte grader før top, men da jeg piller dækslet af strømfordeleren, står rotoren ud for tændkabel nr. 4!! Nu vidste jeg hvad der var i vejen.

Da motoren blev samlet efter renoveringen, må jeg havde vendt strømfordelerdrevet 180 grader. Det er i sig selv ikke noget problem, men det betyder at motoren tænder på cylinder 4, når den tidligere ville tænde nr. 1, og så videre. Jeg byttede om på kablerne, satte mig bag rattet, chokeren ud, drejede nøglen og motoren sprang i gang!

Jeg havde glemt hvor godt en MGB lyder. I den lukkede garage kom motorlyden rigtigt til sin ret, og der var ikke udpræget ventilstøj, så det tyder på at mit første forsøg på at stille ventilerne ikke havde været helt skævt. Den tog omdrejninger uden videre, og opførte sig i det hele taget som om at jeg kunne køre ud af porten og ud i natten til en prøvetur, hvis jeg havde turdet. Jeg standsede motoren og hentede Stine ud af sengen, så hun kunne glæde sig med mig. Hun var ikke helt så eksalteret som jeg, men indvilgede dog i at komme og dokumentere øjeblikket på film.

Stine dukker op i garagen, og jeg sætter mig bag rattet og starter igen. Alting er dejligt i fyrre sekunder, men pludseligt er der en lyd af en vandkaskade, og motoren dør i det samme. Allerede inden jeg kommer ud af døren og om til motorens højre side, har jeg gættet hvad der er sket. En af frostpropperne er poppet ud af sit hul, og det meste af kølervæsken har forladt motoren. Strømfordeleren har taget sin part af skyllen, og det er grunden til at motoren sætter ud.

Jeg har i forbindelse med motorrenoveringen udskiftet de oprindelige frostpropper med nye. Jeg må se i øjnene at jeg ikke har været dygtig nok til at slå propperne i, for alt tyder på at de ikke har ekspanderet nok i motorblokkens huller til at holde for kølesystemets tryk. Propperne i motorblokkens langside kan udskiftes med motoren på plads, men der sidder også en prop i bagenden, og der er ikke grund til at tro, at den sidder bedre fast end de andre. Jeg har dog fundet en løsning som kan modvirke at proppen løsner sig, men mere om det senere.

Selvom miseren med frostproppen er et tilbageslag af de større, kunne det ikke helt slukke min begejstring over at høre min motor i gang. Jeg har haft skilt den ad i alle enkeltdele, for derefter at sætte det hele sammen igen, og det har jeg altså aldrig prøvet før. Jeg har naturligvis gjort mig meget umage, men selvsagt er der mange ting i sådan en proces der ville kunne gå galt, med rigtigt alvorlige og dyre konsekvenser. I den sammenhæng er en frostprop med udlængsel at regne for småting, og det skal jeg da bare have ordnet, for jeg kan næsten ikke vente med at høre motoren snurre igen.

14.23: Vi har olietryk!

I går aftes gik jeg og lavede bil til klokken to. Jeg har stillet tænding "statisk", det vil sige med en prøvelampe på strømfordeleren, uden at motoren er i gang. Motoren blev påfyldt kølervæske og olie, og jeg fandt dermed ud af, hvilke skruer der lige skulle have et sidste drej. Jeg har dog stadig et spændebånd ved den øverste kølerstuds som sveder lidt, men jeg har spændt det så meget som jeg finder forsvarligt, og jeg regner med at det "sætter" sig.

I dag fik jeg monteret det nye stelkabel mellem gearkasse og karrossen, og derefter var jeg klar til at tørne motoren. Jeg pillede kablet til tændspolen af, for jeg ville godt lige se om jeg var i stand til at få olietryk på motoren, inden at jeg startede den for alvor.

Mine batterier er faldet sammen i tiden fra sidste gang de var i bilen, så Volvoen måtte donere sit batteri for en stund. Da jeg drejede nøglen tørnede motoren fint, og i løbet af ganske få sekunder begyndte nålen på oliemanometret at bevæge sig. Jeg havde flere steder læst, at det kunne være et problem at få olietryk på en motor efter en totalrenovering, men mine bekymringer havde været uden grund. Oliepumpen er ny, og sammen med en frisk fjeder til overtryksventilen i motorblokken, resulterede det i et olietryk der var mere end tilfredsstillende!

Nu kunne jeg sætte ledningen på fordeleren igen, for at gøre et forsøg på at starte. Dette viste sig dog ikke muligt, for uanset hvordan jeg betjente choker og speeder på skift, kvitterede MG´en ikke med andet end prutter fra skiftevis luftfiltre og udstødning. Noget var ikke rigtigt, og til sidst var Volvobatteriet også fladt.

Der er benzin i filtret, og tændrørene leverer gnist når de tages ud og holdes til stel. Alt tyder på en tændingsfejl, men tændingen er justeret ind på mærkerne. Jeg satte batterierne til laderen, og så må jeg kigge på det i morgen igen.

Nyd billedet af mit færdigsamlede instrumentbord, og i særdeleshed mit Moto-Lita rat i mahognitræ med nitter. Et lækkert stykke håndværk, og det helt rigtige rat til min bil! (Emil og Mads synes at det ligner grillbestik!)

I vognbunden kan man se strimlerne af lyddæmningsplade, som er klæbet imellem profileringerne.

Emil og Mads overnattede til i dag, og inden de tog hjem til Hobro igen, hjalp de med at gøre mine forhjul fine. Der blev spulet og skrubbet, og de forkromede centermøtrikker blev poleret til højglans.

Tak for hjælpen gutter, men hvornår kommer i og ordner baghjulene?

I dag havde garagen besøg af Stines nevøer Emil og Mads, så der var god hjælp til at få bremserne udluftet. Mads sørgede for bremsevæskens niveau, og Emil stod for pedalarbejdet. Jeg selv skruede bare lidt.

Tiden for at tændingsnøglen skal drejes det sidste stykke nærmer sig. Jeg mangler lige et par småting fra Moss før det kan lade sig gøre. Jeg vil blandt andet montere et ekstra stelkabel, da jeg ikke har meget fidus til det gamle kabel som er skruet på det venstre motorophæng. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med gennemgang i stelkablet, vil motoren begynde at trække stel gennem andre forbindelser som er mindre hensigtsmæssige. Chokerkablet og kablet til varmehanen er gode bud, og det vil jo ikke være heldigt.

Nu skal vi prøve noget nyt. Hvad med at jeg begynder at skrive på min MG blog igen? Jeg har ikke opdateret bloggen siden en gang midt i maj, og arbejdet med min B har jo ikke ligefrem stået stille siden.

Hold øje med denne side i den nærmeste fremtid, for nu begynder jeg at at fylde hullet i min dokumentation ud med retrospektive poster. Det vil nærmere bestemt sige, at jeg beretter om hvordan restaureringen har forløbet, men jeg gør det med poster som bliver tilbagedateret til den dato hvor det beskrevne stykke arbejde fandt sted. Jeg er naturligvis klar over, at det ikke just er ideen med en blog at den bliver skrevet bagud på denne måde, men så er kontinuiteten i det mindste sikret.