Succes, og katastrofe.

Under et besøg i Hobro hos min svoger Peter, blev gårsdagens genvordigheder med startproblemet vendt. Han var overbevist om at fejlen lå i tændingen, og mente at jeg skulle kigge på tændingsrækkefølgen. For langt de fleste firecylindrede biler hedder passwordet til tændingssystemet "trettentoogfyrre", og det henviser til rækkefølgen de fire tændrør modtager en højspændingspuls fra strømfordeleren: 1 - 3 - 4 - 2.

Forinden var jeg selv kommet i tanke om, de to SU-karburatorer aldrig var blevet grundjusteret efter monteringen. De havde som alle andre smådele været afmonteret for renovering, og det viste sig også at den ene dyse var skruet næsten i bund, og den anden stod i en tilfældig mellemstilling. Når man skal have et udgangspunkt for justering af en SU HS4 karburator starter man med at afmontere "klokkerne" og pille stemplerne op. Så kan man kigge ned i karburatoren og se toppen af dysen. Derefter skruer man dyserne op, så de flugter med "broen" i bunden af karburatoren. Man burde vel ideelt set bruge en mikrometerskrue, men bunden af en skydelære kan også bruges som retteskinne. Hovedsagen er at begge karburatorers dyser står lige højt. Dernæst skruer man dysernes justeremøtrikker præcist to omgange ned. Man kan mærke møtrikken med en speedmarker så man holder styr på hvor langt man er nået. Med denne grundjustering kan man efter sigende altid starte, og så er der kun optimering tilbage. Da jeg havde stillet mine karburatorer ind, var det tid til at kigge på tændingen igen.

Med Peters mantra "trettentoogfyrre" i hovedet, kontrollerede jeg at tændingen var "på mærkerne" endnu. Alt var i orden. Jeg havde sat prøvelampen til at tænde på cylinder nr. 1, otte grader før top, men da jeg piller dækslet af strømfordeleren, står rotoren ud for tændkabel nr. 4!! Nu vidste jeg hvad der var i vejen.

Da motoren blev samlet efter renoveringen, må jeg havde vendt strømfordelerdrevet 180 grader. Det er i sig selv ikke noget problem, men det betyder at motoren tænder på cylinder 4, når den tidligere ville tænde nr. 1, og så videre. Jeg byttede om på kablerne, satte mig bag rattet, chokeren ud, drejede nøglen og motoren sprang i gang!

Jeg havde glemt hvor godt en MGB lyder. I den lukkede garage kom motorlyden rigtigt til sin ret, og der var ikke udpræget ventilstøj, så det tyder på at mit første forsøg på at stille ventilerne ikke havde været helt skævt. Den tog omdrejninger uden videre, og opførte sig i det hele taget som om at jeg kunne køre ud af porten og ud i natten til en prøvetur, hvis jeg havde turdet. Jeg standsede motoren og hentede Stine ud af sengen, så hun kunne glæde sig med mig. Hun var ikke helt så eksalteret som jeg, men indvilgede dog i at komme og dokumentere øjeblikket på film.

Stine dukker op i garagen, og jeg sætter mig bag rattet og starter igen. Alting er dejligt i fyrre sekunder, men pludseligt er der en lyd af en vandkaskade, og motoren dør i det samme. Allerede inden jeg kommer ud af døren og om til motorens højre side, har jeg gættet hvad der er sket. En af frostpropperne er poppet ud af sit hul, og det meste af kølervæsken har forladt motoren. Strømfordeleren har taget sin part af skyllen, og det er grunden til at motoren sætter ud.

Jeg har i forbindelse med motorrenoveringen udskiftet de oprindelige frostpropper med nye. Jeg må se i øjnene at jeg ikke har været dygtig nok til at slå propperne i, for alt tyder på at de ikke har ekspanderet nok i motorblokkens huller til at holde for kølesystemets tryk. Propperne i motorblokkens langside kan udskiftes med motoren på plads, men der sidder også en prop i bagenden, og der er ikke grund til at tro, at den sidder bedre fast end de andre. Jeg har dog fundet en løsning som kan modvirke at proppen løsner sig, men mere om det senere.

Selvom miseren med frostproppen er et tilbageslag af de større, kunne det ikke helt slukke min begejstring over at høre min motor i gang. Jeg har haft skilt den ad i alle enkeltdele, for derefter at sætte det hele sammen igen, og det har jeg altså aldrig prøvet før. Jeg har naturligvis gjort mig meget umage, men selvsagt er der mange ting i sådan en proces der ville kunne gå galt, med rigtigt alvorlige og dyre konsekvenser. I den sammenhæng er en frostprop med udlængsel at regne for småting, og det skal jeg da bare have ordnet, for jeg kan næsten ikke vente med at høre motoren snurre igen.