tirsdag, december 13, 2005

mandag, december 12, 2005
Det er efterhånden over et år siden, at jeg startede med at renovere sæderne til MG´en, og i aften blev jeg færdig med det sidste. 
Det er måske nok en stramning at tale om en renovering, for alt undtagen rammerne var for ringe til at kunne bruges igen. Alle mark I B`er blev fra fabrikken leveret med lædersæder, men da jeg overtog min, var der monteret sædebetræk i sort vinyl.
Betræk, hynder og bund blev rykket af og smidt ud, og rammerne blev slebet ned til bart metal. Derefter blev de malet med et tykt lag "Smoothrite", og nye gummimembraner blev spændt ud over bundene.
Moss leverede nye skumhynder og de lækreste røde læderbetræk med hvide piper, og jeg må sige at kvaliteten ser ud til at være helt i orden. Skindet var helt fejlfrit, og efter monteringen sidder det glat og rynkefrit. Nu har jeg pakket sæderne ind i plastic, og vinteren kommer de til at tilbringe på fjernlageret på Clausholmvej.

Det er måske nok en stramning at tale om en renovering, for alt undtagen rammerne var for ringe til at kunne bruges igen. Alle mark I B`er blev fra fabrikken leveret med lædersæder, men da jeg overtog min, var der monteret sædebetræk i sort vinyl.

torsdag, december 08, 2005
De nylakerede skærme er blevet hentet hos Jean, sammen med boltene til at montere dem med. Som lovet kom Peter forbi igen for at hjælpe med monteringen.
Inden vi begyndte at montere, gav vi indeskærmene og bagsiden
af forskærmene et tyndt lag voksbaseret rustbeskyttelse. Der skal nok følges op senere med en mere omfattende hulrumsbehandling, men indtil videre må det række. Det var en underlig fornemmelse at stå og svine den nylakerede bil til med det fedtede stads, og på billederne ser det også ud som om nogen har væltet en kop kaffe. Rustbeskyttelse er dog et meget nødvendigt onde, og heldigvis kan man nemt fjerne vokset fra stederne hvor det ikke skulle have været.
Igen gik monteringen bedre end frygtet. Der blev ikke lavet ridser, og det gik nogenlunde med at få lavet spalterne mod hjelm og døre pæne og ensartede. Thomas havde også taget den sure tørn med at tilpasse delene inden lakeringen, og heldigvis for det. Som nævnt før, har MG´en været udsat for lidt af hvert i sit liv, og tidligere ejere har ikke været alt for omhyggelige med den håndværksmæssige udførelse af pladearbejdet.
Inden vi begyndte at montere, gav vi indeskærmene og bagsiden

onsdag, december 07, 2005

tirsdag, december 06, 2005
Jean kom forbi firmaet i går formiddags, og fortalte at karrossen nu var færdig. Jeg fik hurtigt en aftale i stand med Brian, som jeg hidtil har brugt som min faste autotransportør, og til frokost
i dag modtog jeg MG´en, fin og nylakeret.
Jean kunne dårligt skjule sin tilfredshed med resultatet, og med rette. Lakken er utroligt jævn og næsten fejlfri, og fremfor alt er der ikke sparet på varerne, så alle flader har fået hvad de skulle have. Farven hedder "Old English White", men det er tydeligt at den ikke er hvid i moderne forstand, men nærmest varm og lækkert flødefarvet.
Jeg har ringet til Peter, og han lovede at komme forbi efter fyraften i morgen, så han kan hjælpe med at montere skærme og klapper.

Abonner på:
Opslag (Atom)