I dag fik jeg flyttet MG´en fra firmaet til garagen på Nyvangsvej. Alt gik som det skulle, så nu kan jeg slappe af i visheden om, at den står tørt og godt. Det bliver en god dag, når det igen bliver tid til at finde den frem og flytte den til Åbyhøj, for at blive samlet færdig. Vinteren skal bruges til at færdiggøre forskellige projekter, hvor det første nok bliver renoveringen af instrumentpanelet. Mere herom, senere.

Det er efterhånden over et år siden, at jeg startede med at renovere sæderne til MG´en, og i aften blev jeg færdig med det sidste.

Det er måske nok en stramning at tale om en renovering, for alt undtagen rammerne var for ringe til at kunne bruges igen. Alle mark I B`er blev fra fabrikken leveret med lædersæder, men da jeg overtog min, var der monteret sædebetræk i sort vinyl.

Betræk, hynder og bund blev rykket af og smidt ud, og rammerne blev slebet ned til bart metal. Derefter blev de malet med et tykt lag "Smoothrite", og nye gummimembraner blev spændt ud over bundene.

Moss leverede nye skumhynder og de lækreste røde læderbetræk med hvide piper, og jeg må sige at kvaliteten ser ud til at være helt i orden. Skindet var helt fejlfrit, og efter monteringen sidder det glat og rynkefrit. Nu har jeg pakket sæderne ind i plastic, og vinteren kommer de til at tilbringe på fjernlageret på Clausholmvej.

De nylakerede skærme er blevet hentet hos Jean, sammen med boltene til at montere dem med. Som lovet kom Peter forbi igen for at hjælpe med monteringen.

Inden vi begyndte at montere, gav vi indeskærmene og bagsiden af forskærmene et tyndt lag voksbaseret rustbeskyttelse. Der skal nok følges op senere med en mere omfattende hulrumsbehandling, men indtil videre må det række. Det var en underlig fornemmelse at stå og svine den nylakerede bil til med det fedtede stads, og på billederne ser det også ud som om nogen har væltet en kop kaffe. Rustbeskyttelse er dog et meget nødvendigt onde, og heldigvis kan man nemt fjerne vokset fra stederne hvor det ikke skulle have været.

Igen gik monteringen bedre end frygtet. Der blev ikke lavet ridser, og det gik nogenlunde med at få lavet spalterne mod hjelm og døre pæne og ensartede. Thomas havde også taget den sure tørn med at tilpasse delene inden lakeringen, og heldigvis for det. Som nævnt før, har MG´en været udsat for lidt af hvert i sit liv, og tidligere ejere har ikke været alt for omhyggelige med den håndværksmæssige udførelse af pladearbejdet.

Peter dukkede op ved 18 tiden, og vi brugte aftenen på at montere de lodrette tætningsplader bag forskærmene, dørene, og for- og bagklap. Alt gik efter planen, uden hverken ridser eller buler. Arbejdet med at samle er så meget mere tilfredsstillende, end da jeg gik og sleb rust. Nu høstes frugten af det sure forarbejde.

Billederne viser to brødre, der hygger sig gevaldigt. For at undgå ulykker, pakkede vi torpedoen godt ind i kraftigt papir, da hjelmen notorisk er besværlig at tumle. Der blev dog ikke brug for nødlandinger, og tilpasningen gik også som en leg.

Jean var ikke blevet færdig med at lakere boltene til forskærmene, så de må vente til i morgen. Peter lovede heldigvis at kigge forbi igen, så bilen kan blive færdigsamlet, inden den bliver kørt i vinterhi i garagen på Nyvangsvej.

Jean kom forbi firmaet i går formiddags, og fortalte at karrossen nu var færdig. Jeg fik hurtigt en aftale i stand med Brian, som jeg hidtil har brugt som min faste autotransportør, og til frokost i dag modtog jeg MG´en, fin og nylakeret.

Jean kunne dårligt skjule sin tilfredshed med resultatet, og med rette. Lakken er utroligt jævn og næsten fejlfri, og fremfor alt er der ikke sparet på varerne, så alle flader har fået hvad de skulle have. Farven hedder "Old English White", men det er tydeligt at den ikke er hvid i moderne forstand, men nærmest varm og lækkert flødefarvet.

Jeg har ringet til Peter, og han lovede at komme forbi efter fyraften i morgen, så han kan hjælpe med at montere skærme og klapper.

I frokostpausen tog Thomas og jeg ned til Jeans malerværksted. Anledningen var en håndfuld huller i skærme og vanger, som Jean ikke var så vild med et spartle hen over. Hullerne mente han i øvrigt stammede fra beskydning i Mg´ens tidligere opholdsland. Thomas kunne dog tilbagevise teorien om en "drive-by shooting" med oplysningen om, at det blandt klamphuggere er en ret almindelig metode til at sikre fastgørelsen af store mængder spartelmasse på lodrette karrosseriflader.

Hullerne blev lukket, men ikke uden at det på et tidspunkt var ufrivilligt meget spændende. Ved hjælp af en gnist fra Thomas´svejseværk, blev afdækningspapiret under bilens bund antændt, og producerede en overgang et nydeligt bål på værkstedsgulvet. Dette skabte en del opmærksomhed blandt de ansatte på Jeans malerværksted, da man åbenbart på sådan en virksomhed omgiver sig med en del materialer, der ikke just er gearet til flyvende gnister og åben ild. Faren blev dog hurtig afværget ved hurtige reflekser og energisk dans på stedet i sikkerhedssko. På billederne er branden forlængst slukket, men asken kan endnu skimtes.

Så er det snart nu. Jeg har lavet aftale om at få bilen flyttet fra firmaet til Jean Ditlevs autolakering på mandag. Jean kom forbi i morges for at afhente løsdelene, så de kan komme i gang med at slibe og spartle.

Billedet blev taget torsdag aften, efter at jeg havde afmonteret det hele, og jeg benyttede lige lejligheden til at tage et "art shot" af herlighederne. Som det ses, fik jeg alligevel afmonteret lygtehusene. Det var ikke meningen oprindeligt, men blev gjort på Jeans opfordring. Seks ud af otte skruer knækkede.

MG´en er nu flyttet fra garagen i Åbyhøj, til firmaet . Onsdag og torsdag i sidste uge arbejdede Thomas med de sidste småting. Hullerne fra spejlene er nu lukket, og for en ordens skyld er reparationerne dækket med tin. De obligatoriske træthedsrevner i dørpladerne, som skyldes at trekantruderne arbejder i dørene når disse åbnes og lukkes, er nu repareret med slaglodning. Selv fik jeg lov til at øve mig i sealingens svære kunst på pladesamlingerne i bagage- og motorrum.

På billedet er jeg ved at sprøjteseale bagsiden af forskærmene. Inderskærmene og bagsiden af den forreste stenplade har fået samme tur. Meningen er naturligvis, at det skal efterlade pladedelene med en hårdfør, nopret, og elastisk overflade.

I dag var en god dag. Vejret var køligt, men klart og vindstille, og i nat har Kronprinsesse Mary født Danmark en ny lille prins. Besøg Kongehuset.

I Åbyhøj gik dagen med tilpasning og justering af skærme og hjelm. Det forreste skørt blev også monteret, efter at en del af monteringshullerne blev udvidet med en fil. Der er endnu en del justeringsarbejde tilbage, men nu tør jeg tro på, at tingene til sidst kommer til at passe sammen. Bilen har været gennem for meget i sit liv til nogensinde at komme til at ligne et concours eksemplar, men efter en god gang spartling skal resultatet nok blive fornuftigt.

Efter en af fortidens trafikskader har Mg´en fået en hjelm, som i årgang ikke svarer til resten af bilen. En Mgb mark I har originalt en hjelm i aluminium, men min bil har en stålhjelm, med forborede huller til en pynteliste, som først optræder på biler fra 1969 og frem. Det betyder samtidigt, at hjelmen ikke er forberedt til den simple form for "støttepind" som fandtes på de tidligste biler. Jeg har ledt efter et godt billed, der kunne fortælle mig hvor beslaget til parkering af hjelmholderen skulle monteres, men jeg måtte tage til takke med et meget lille foto i Clausagers "Original MGB".

Da solen var gået ned, og dermed gjort udendørs arbejde problematisk, rykkede jeg indendøre for at sortere papkasserne med dele igen. Delene der skal males med bilen blev lagt fra, ligesom jeg begyndte at finde de dele som skal elforzinkes inden montering.

I dag blev den sidste forskærm og hjelmen gjort færdig. I lighed med dørene, blev alt den gamle, dårlige maling fjernet ned til det rå plade. Nitro-Mors koger lakken op til en marmeladelignende masse, som derefter kan skrabes af med en spartel.

Det står nu helt klart, at min MG har haft en hård tilværelse i Californien. Der er ikke en stump plade på bilen, som ikke bærer præg af mere eller mindre velykkede reparationer af skader. Det klamp som engang er lavet på højre forreste inderskærm, og som Thomas ubedrede Kristi himmelfartsdag tager dog prisen. Det er også denne oprindelige reparation, som gør tilpasningen af de enkelte pladedele til en meget vanskelig opgave.

Temperaturen nåede under frysepunktet for første gang i nat, men jeg tog en varm trøje på og kørte tidligt til Åbyhøj for at arbejde på bilen. Dørene blev slebet ned til bart metal, og grundet så de kunne sættes tilbage på plads. De skal af og på mange gange endnu, men der en vis tilfredsstillelse ved en gang i mellem at kunne skrue den anden vej. Peter kom forbi, og vi fik også tid til at skifte motorophængene på hans årgangs-Mercedes.

Det er rart at kunne hjælpe hinanden med forskellige småprojekter, men en lun og rummelig garage står højt på ønskesedlen.

Apropos ønskeseddel. Jeg har efterhånden fået samlet en ordre sammen til Moss. Der er flere småting, som det er vigtigt at have klar, når bilen ryger til maler. Der er en del planlægning involveret, så man ikke skal betale fragt fra England flere gange end nødvendigt. Kasserne med løsdele skal også snart sorteres igen, så delene der skal have bilens farve bliver taget fra.

Endnu en dag med varmt og tørt vejr. Kabinen er nu så godt som færdig. Jeg mangler kun en smule sealing, før jeg kan gå i gang med dørene og hjelmen. Jeg er ved at være grundigt træt af at slibe, børste, og sandblæse. Det tager lang tid, når det skal gøres ordentligt, og det er et møgbeskidt og støjende arbejde.

Mine overvejelser omkring patentpladen bag førersædet endte med at jeg mejslede den af i dag. Godt det samme, for bag den var karrossen i en sørgelig forfatning. Pladen var ikke værd at gemme. Den gik i stykker ved afmonteringen, og var flere steder pergamentagtigt tynd og skrøbelig.

Bagklappen blev sat tilbage på plads i dag. Den er ikke 100% i orden endnu, men den er mindst i vejen når den er skruet på bilen. Næste opgave bliver hjelm og døre. De har den mystiske matsorte lakering, som dækkede halvdelen af bilen, da jeg købte den. Lakken virker tynd, og er fregnet af små rustsår, så jeg overvejer at slibe ned til bart metal. Mere om det senere.

Vejret var fantastisk, så jeg tog til Åbyhøj sidst på formiddagen, for at komme lidt videre. Bagagerummet er nu sandblæst og grundet, og mangler nu kun at blive sealet, for at være helt færdigt.

Jeg fik startet på kabinen, og arbejder mig fremad i vognen. Jeg nåede skotpladen op mod bagagerummet, og den vandrette "hylde" ved batteribrøndene, inden det blev for mørkt til at fortsætte.

Billedet viser pladen med patentnumre fra "Pressed Steel Co."; Oxford-firmaet, som leverede karrosserne til samlefabrikken i Abingdon.

Jeg synes, at pladen giver et lækkert originalt touch, og jeg kan lide det nostalgiske i at bevare den, men jeg kan fornemme, at karrossen nedenunder er meget medtaget, og frygter at rusten med tiden vil kunne brede sig, hvis jeg ikke fjerner pladen, og får renset bag den. Så vidt jeg kan se, lader det sig ikke gøre at redde pladen, hvis den skal af, så jeg er lidt i syv sind.

Update på uge 33. Jeg har ikke passet min blog i den sidste uge, så denne post skriver jeg for at sammenfatte de seneste dages arbejde. Jeg var i Åbyhøj søndag, tirsdag og onsdag, for at udnytte dagene med tørvejr.

Jeg er næsten færdig med bagagerummet. Det har taget overraskende lang tid at fjerne alle spor af rust, hovedsageligt på grund af mængden af krinkelkroge, false og samlinger. Mit ønske om en høj grad af originalitet gælder naturligvis også bagagerummet, så der vil ikke blive tæpper eller afdækninger til at skjule, hvis jeg tog let på det forberedende arbejde. Der er ikke meget at tage billeder af, så det må vente.

I aften blev jeg færdig med ombetrækningen af den sidste af sæderyggene. Nu er der kun en enkelt sædebund tilbage, før begge sæder er helt færdige.

I løbet af den kommende uge håber jeg, at kunne vise et billed af et færdigt sæde.

Jeg fik samlet gearkassen færdig efter arbejdstid i dag. Alt gik glat, og alle fire gear er der stadig! Jeg har ikke lavet deciderede reparationer, da den faktisk fungerede fint inden adskillelsen, så jeg har begrænset mig til en ompakning, og naturligvis en grundig rengøring.

På søndag tager jeg til Åbyhøj for at fortsætte hvor jeg slap for snart længe siden, med sandblæsning og andre forberedende øvelser, inden karossen ryger afsted til pladesmed og maler.

I vinters startede jeg på ombetrækningen af læderet på sæderne, men blev aldrig helt færdig. Det er min plan, at dette job skal fortsættes snart, så sæderne kan blive færdige, og dermed yderligere en af de løse ender kan afsluttes. Mere om det i en af de kommende poster.

Det er søndag, og vejret er igen for dårligt til at tage ned til MG´en. Jeg kan i øjeblikket kun bruge tiden på det sidste, forberedende pladearbejde, og da det foregår udendørs, er jeg afhængig af helt tørt vejr.

I stedet tog jeg ud på firmaet, for at hygge mig med gearkassen. Peter kiggede forbi, og hjalp lidt til som hold-ved montør. Jeg har endnu ikke modtaget lejet fra England, så jeg brugte tiden på ompakning og montering af dæksler, samt det bageste hus.

Jeg opgav ideen med at låne værktøj med til Åbyhøj, og hentede i stedet gearkassen med til Randers. Det viste sig at være en rigtig god ide, for med god hjælp fra mine kolleger David og Lasse, tog det ikke 15 sekunder at spænde flangemøtrikken af. Jeg benyttede chancen til at rense gearkassen indvendigt for gammelt (magnetisk) slam, og fandt ved den lejlighed ud af, at det bageste leje var tjenligt til udskiftning. Jeg nåede ikke at få samlet gearkassen igen i aften, men det må blive en af de nærmeste dage i stedet.

To skridt frem og et tilbage, (mindst). I dag blev jeg færdig med at sandblæse fronten, så det blev muligt at skrue forbroen tilbage på plads. Det gør det lidt nemmere at flytte bilen, når alle fire hjul er på plads. Det har gennem et stykke tid været et tomandsarbejde, oftest med min far i rollen som stærk mand.


Jeg fik også tævet den flade plade over forreste tværvange nogenlunde i facon, så min oliekøler for eftertiden kommer til at sidde pænt lige igen.

Da vejret ikke længere var til udendørs pladearbejde, gik jeg indenfor for at ompakke gearkassen, som i et stykke tid har været delvist adskilt efter rengøring. Da jeg skulle montere fordækslet, viste det sig, at bundakslen kiggede cirka 10 cm frem fra sit hul, og det var ikke muligt at presse den tilbage på plads, så noget har forskubbet sig inde i gearkassen. Der var ikke andre muligheder end at skrue de to halvdele af gearkassen fra hinanden, for at finde delen der blokerede.

Jeg har ikke en top der passer til flangemøtrikken, så jeg forsøgte med en 30 mm top, som umiddelbart er den der kommer nærmest. Det viste sig dog hurtigt at være totalt umuligt at få flangen af med det forhåndenværende værktøj, så jeg håber på at kunne låne mig til det nødvendige på jobbet.

Det er halvsent fredag aften, og jeg skriver første indlæg i min nye blog. Det er meningen, at man her på siden vil kunne følge den del af min hverdag som jeg bruger på min hobby. Min MGB fra 1966.

Først lidt om bilen, og om hvordan det er kommet så vidt. GHN3L100486 er en af de mange MGB´er der blev eksporteret til USA, nærmere bestemt Californien. Det tørre varme klima har bevaret karrosseriet i en næsten rustfri tilstand, og ihvertfald mange gange bedre, end hvis bilen havde kørt i vores del af verden. Billedet viser hvordan bilen præsenterede sig på KH Tradings hjemmeside i efteråret 2002. Den kunne ikke køre, og så temmelig medtaget ud, men den var i det store hele komplet, så jeg købte den.

I løbet vinteren 2002 blev MG´en kørende igen. Billedet er fra den kolde aften mellem jul og nytår, hvor vi for første gang kunne køre en lille tur. Bilen kørte kun på den ene karburator, og bremserne var tæt på at være virkningsløse, men efter at have skubbet bilen rundt i tre måneder, var det stort bare at kunne flytte sig ved motorkraft.

Juli 2003 blev min MG endeligt synet og godkendt til at køre med danske nummerplader. Jeg nåede at have nogle gode oplevelser med den, inden vejret blev så køligt, at den måtte stilles væk for vinteren.

Det var fra starten meningen, at jeg ville lave en "kørende" restaurering af MG´en. Altså en restaurering, som aldrig blev mere omfattende, end at man stadig kunne køre i bilen. I det tidlige forår 2004 blev denne plan skrottet, for det englænderne kalder en "might as well" restaurering. Jeg besluttede mig for at give den hele turen!

Og her er så et billed af, hvordan min MG så ud i sidste uge.

Karrossen er adskilt totalt, og jeg er i gang med at lave de sidste forberedelser til at sende bilen til maler. Jeg håber meget, at bilen bliver lakeret inden for den næste måned, men tidsplaner har det med at skride med tiden, så måske skal jeg bare være tilfreds, hvis jeg når at få det gjort, inden jeg igen skal stille den i garage for vinteren.